Hvorfor spiser hunde græs?

Ifølge bogen “Dogwatching” af Desmond Morris findes der flere forskellige forklaringer på, at hunde spiser græs. Der er stadig ikke 100 % enighed blandt eksperter, når spørgsmålet skal besvares.

Én af forklaringerne lyder på, at hunde (og katte) har brug for nogle bestemte vitaminer, som de kan finde i græs. Nogle mener også, at de har brug for noget mere groft i kosten (ligesom rovdyr får i naturen, når de æder noget af et dyrs maveindhold).

Nogle hævder også, at hunden bare godt kan lide smagen af græs (denne forklaring er ikke nævnt i bogen).

Ifølge bogen skal man ikke tro på, at hunde bruger græs som et brækmiddel (altså æder græs for at kunne kaste op). Ifølge Morris er det usandsynligt, da hunde normalt har meget nemt ved at kaste noget op, som de ikke ønsker at have i maven.

Info:

Bogen “Dogwatching” (1986) er skrevet af den kendte engelske zoolog Desmond Morris, som har nydt stor anerkendelse for sine bøger om dyr og mennesker.

http://www.hundetips.dk/53-Hundeartikler.html

Skriv et svar